Hospitalsdirektoratet

Indtil Kommunehospitalet blev taget i brug i 1863, havde Københavns kommune ikke noget egentligt, selvstændigt hospitalsvæsen. Almindelig hospital var det eneste kommunale sygehus, og det var samtidig en forsørgelsesanstalt under fattigvæsenet. Der var tre statshospitaler: Frederiks hospital, Garnisons hospital og Søkvæsthuset.

Koleraepidemien i 1853 blev anledning til at se på byens muligheder for at tage sig af syge. Borgerrepræsentationen besluttede i maj 1855 at bygge Kommunehospitalet, og i september 1863 blev det taget i brug. Det skulle modtage patienter med alle sygdomme, også epidemiske og sindssygdomme.

I 1860'erne og 70'erne hærgede forskellige epidemier København, og Kommunehospitalets plads slog ikke til. Der blev oprettet forskellige lazaretter for patienterne, men heller ikke de kunne dække behovet. Derfor besluttede man at oprette to smittehospitaler: Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.

I 1886 blev Vestre hospital, det senere Rudolph Berghs hospital, åbnet. Fra begyndelsen var det bestemt til at modtage prostituerede, der led af syfilis eller andre kønssygdomme.

I 1901-02 blev Valby, Brønshøj og Sundbyerne indlemmet i København, og befolkningen i byen voksede støt. Det blev derfor nødvendigt at bygge nye hospitaler. Sundby hospital var det første, der åbnede. Balders hospital blev taget i brug i 1903 og Bispebjerg hospital kom til i 1913. I 1916 blev Børnehospitalet Fuglebakken indrettet i en ejendom, der tidligere havde været homøopatisk hospital.

I 1935 blev en kommunal skole på Forchhammersvej omdannet til midlertidigt epidemihospital og fik siden en række andre sundhedsmæssige funktioner. I 1940 blev Avnstrup sanatorium taget i brug og i 1954 blev to bygninger på Sundholm til et midlertidigt hospital med navnet Sønderbro hospital.

I 1808 købte Københavns kommune Bidstrupgård ved Roskilde og indrettede det til lemmestiftelse (fattiggård) for handicappede og til sindssygehospital, som åbnede i 1816. Siden da er der løbende blevet bygget til og revet ned og Sct. Hans hospital har rådet over flere plejehospitaler og sanatorier uden for den oprindelige grund. En bid blev solgt til Roskilde amt, som byggede et amtsligt sindssygehospital på stedet.

Fra 1935 overtog Københavns kommune tuberkulosestationsdriften i København. Centralstationen for tuberkulose bekæmpelse har hørt under sundhedskommissionen før driften overgik til Københavns hospitalsvæsen.
Fra 1863, da Kommunehospitalet åbnede, blev hospitalet ledet af en administrativt uddannet embedsmand og et rådgivende lægeråd. Efterhånden som nye hospitaler kom til blev lægerådet udvidet. Kommunehospitalets administrator havde oprindeligt titel af forstander, senere inspektør og i 1898 blev stillingen til en direktørstilling med hele det kommunale hospitalsvæsen som ansvarsormåde.

Fra 1910 havde hospitalsdirektøren den administrative og økonomiske ledelse af alle hospitalerne, der lå under magistratens 2. afdeling, undtagen Sct. Hans hospital, som sorterede direkte under magistraten indtil 1919. Indtil budgettet for 1951-52 blev en regnskabsmæssig deling i hospitals- og sindssygevæsen dog bevaret.

I juni 1964 vedtog Borgerrepræsentationen et regulativ for ledelsen af institutionerne under Københavns hospitalsvæsen. Det blev afløst af et nyt regulativ i 1971: "Regulativ for Københavns hospitalsvæsens lægeråd". Lægerådet bestod på det tidspunkt af 20 medlemmer.

Ni medlemmer repræsenterede overlægerne og fire medlemmer reservelægerne under Københavns hospitalsvæsen. To medlemmer valgtes af fakultetssektionsrådet ved den kliniske studenterundervisning. Byens praktiserende læger var repræsenteret ved to medlemmer og et medlem repræsenterede de fastansatte læger ved de private hospitaler. Stadslægen og en repræsentant for de faste læger ved magistratens 3. afdelings institutioner var også medlemmer af lægerådet.

Lægerådet afholdt ordinært møde fire gange årligt. Borgmesteren for magistratens 2. afdeling og hospitalsdirektøren deltog i lægerådets møder og kunne deltage i møderne i lægerådets stående udvalg. Lægerådet havde fem stående udvalg, forretningsudvalget, personaleudvalget, belægningsudvalget, apparaturudvalget samt uddannelses- og forskningsudvalget.
Lægerådet fungerede som rådgivere for Hospitalsdirektoratet. Lægerådet skulle høres om forslag, der indebar væsentlige ændringer i hospitalsvæsenets organisation, for eksempel forslag om oprettelse, deling eller nedlæggelse af specialafdelinger. Hospitalsdirektoratet fungerede som sekretariat for lægerådet.

Hospitalsdirektøren havde den administrative og økonomiske overledelse af samtlige hospitaler. Hospitalsdirektoratet var centraladministrationskontor for alle hospitalerne, mens den daglige ledelse på de enkelte hospitaler blev varetaget af en inspektør med kontorpersonale.

I 1991 blev Hospitalsdirektoratet lagt sammen med Sundhedsdirektoratet og Plejehjemadministrationen under navnet Sundhedsdirektoratet.

Se Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1855-56, s. 47
1964-65 s. 1021-22
1971-72 s. 312-314